Historien om Per
En hed juli morgen, vågner Per op i en seng der ikke er hans. Ved hans side, ligger den attraktive 20-årige pige, ved navn Lone. De har haft en lang nat, og Per kan ikke huske meget af det, da han var meget fuld og skæv. Per tænker: ”Hun er godt nok sød og dejlig, hun er helt speciel i forhold til alle de andre piger jeg har været sammen med. Jeg håber for en gang skyld, at det kan blive til noget seriøst”. De aftaler at bibeholde kontakten, og det er Per meget glad for.
Fem uger senere, bliver Per ringet op af Lone, der fortæller ham, at hun er gravid. ”Hej søde Per, jeg har en vigtig ting at fortælle dig”, det er sagt i en alvorlig tone, og fortsætter: ”Jeg er blevet gravid, og jeg er sikker på, det er dig der er faren”. Per svarer da i en overrasket tone: ”Er du sikker på det, og er du sikker på det er mig der er faren?” ”Ja, det er jeg. Og jeg vil meget gerne beholde barnet, og håber samtidig at du er klar til at tage faderrollen”. Hvad hun ikke ved er, at Per er stofmisbruger, og at han er virkelig dårlig til at tage stilling til noget som helst. Men alt dette, sætter alligevel nogle nye tanker i gang hos Per. ”Puha, det er godt nok en stor ting, den skal jeg godt nok Have tænkt igennem. Men tænk hvor fantastisk det kunne være med en ”mini-Per” eller en ”mini-Lone”.
Efter et par dages tænkning vælger han at kontakte sin socialrådgiver, for at forhøre sig om mulighederne for at komme i noget afvænning. Socialrådgiveren, Henning, henviser Per til en visitator, som Per tager til. Visitatoren visiterer ham så efterfølgende til Randers Bostøtte, hvor Per møder Kent. Hos Kent, skal de have en af de såkaldte ”løsnings-fokuserede samtaler”.
Inden deres første møde, er Per allerede klar på at få stoppet sit misbrug. Deres første møde foregår i doktorparken i Randers, hvor de kan få talt ud om Pers problemer. Per er meget motiveret for at komme ud af misbruget, men har også store problemer med sin gæld, og det gør situationen svær. Per har også et andet problem, og det er, at han har meget svært ved at overskue hverdagen. Kent og Per taler længe. Kent: ”Hej Per, hvordan har du det i dag?” til det svarer Per: ”Jeg har lidt ond i knolden”. Kent: ”Okay Per. Jeg kan ikke hjælpe dig med at skabe denne motivation til at få stoppet dit misbrug, for den skal du selv skabe. Men jeg kan hjælpe dig med at få de rette redskaber, til at stoppe det, og være bindeleddet mellem dig og et rusmiddelcenter”. Denne hjælp er Per positiv over for, og Per og Kent beslutter sig derfor for, at mødes igen to uger senere, hjemme hos Per.
To uger senere kommer Kent op til Per. Da Kent kommer ind ad døren får han lidt af et chok. Det flyder med gamle chips poser, cigaretskodder og der er en kraftig lugt af hash i lejligheden. Per ser meget usoigneret ud og der er rester af mug på spisebordet. Kent væmmes en del ved synet af brækpletter på sofaen, men bliver som den professionelle pædagog han er, nødt til at forholde sig til situationen, uden at vise sin foragt for de fysiske rammer.
Det er tydeligt for Kent at Per ikke kan overskue hverdagen set ud fra det gigantiske rod som han har i sit hjem og i sit liv i det hele taget. Derfor starter Kent lidt forsigtigt med at spørge: ”Hvordan har du det i dag Per”. Per svarer: ”Jeg har det som om, at min hjerne er ved at falde ned igennem kroppen på mig. Jeg vil sige at jeg er pænt meget i krise” Kent svarer så: Skal vi ikke gå en tur så du kan få noget frisk luft? Det vil garanteret hjælpe” Dette vælger de så at gøre.
Turen går til Vorup enge hvor de nyder den smukke natur, og får talt ud om Pers misbrug og om Pers nye forhold, der gør at Per har fået lyst til at stoppe misbruget og komme på ret fod igen. Han skal nemlig være far. Kent tænker, at der er motivation fra Pers side af, og henviser derfor Per til et rusmiddelcenter i Randers. De aftaler, at tage derhen sammen, to dage senere. Men inden de tager på rusmiddelcenteret, tager Kent med Per hjem, hvor Kent hjælper med at få ryddet lidt op. Da de kommer hjem til Per, spørger Kent: ”Hvor meget overskud har du i dag til at rydde op?” Per svarer: ”ikke så meget, højst 10 minutter. Kan du hjælpe?” Kent hjælper Per med at rydde lidt op, og de aftaler, at de afsætter noget tid ved hvert møde, til oprydningen.
Tre dage senere, mødes de uden for rusmiddelcenteret. Kent starter ud med at spørge, om Per er veludhvilet og klar til at starte dette forløb. Det svarer Per ja til, og de mødes med rusmiddelkonsulenten, Karen. Karen forhører sig om Pers misbrug, og derefter fremlægger hun et afrusningsprogram for Per. Per bruger mange penge på narkotika i løbet af en dag. Per tager imod dette program med oprejst pande, og de aftaler på rusmiddelcenteret, at Per en gang hver anden uge, tager derhen og får fulgt op på hans fremskridt og misbrug.
Nu begynder det for alvor at gå fremad for Per, og allerede to måneder efter, har han halveret sit misbrug. Udover hans misbrug har han ligeledes fået mere styr på sit liv og det roder ikke længere i hans lejlighed. Lone og Per har fået det godt sammen, og nu er der kun 5 måneder til barnet skal fødes – og de har fundet ud af, at det bliver en pige.
I Pers lejlighed er der blevet nydeligt, og Lone har virkelig forbedret Pers liv. Fremtiden begynder så småt at se meget lys ud for Per – men efter yderligere to måneder, går det galt for Per, og han ender med at falde tilbage i sit misbrug, efter en bytur med hans ”gamle” venner.
Dette misbrug medfører af Per får brug for penge. Derfor vælger Per sammen med sine ”venner” at lave indbrud, i Over Hornbæk, lige ude for Randers. Hvad de ikke vidste, var at manden der boede i villaen, hvor de begik indbrud, var politimand – og han havde ligeledes en tjenestehund. Så da de tre venner fik brækket vinduet op, fik de sig lidt af en overraskelse, da de blev mødt af en stor schæferhund, der var meget aggressiv. Hunden bed sig fast i Pers ærme, og hunden fik vækket hele huset. Da manden kom ned, blev der ringet efter politimandens kolleger, og de fik bragt Per til stationen, hvor han dagen efter blev fremstillet for en dommer.
Lone blev meget ulykkelig da hun hørte dette, og hun mødte da op i retten, til grundlovsforhøret, for at høre hvordan det gik for Per. Det endte med, at Per fik fem måneders ubetinget fængsel. Hvilket fik Per til at falde endnu mere tilbage i sit misbrug.
Kent fra Bostøtten og Karen fra rusmiddelcenteret blev meget skuffede da de hørte den tragiske nyhed. De havde ellers begge to troet på, at Per var på vej helt ud af sit misbrug – og havde ligeledes forudset en lys fremtid for Per.
En anden person, der også blev meget ked af det, da hun fik dette at vide, var Lone. Nu var der jo kun fire måneder til den lille ny skulle fødes, og Per var jo faldet tilbage i sit misbrug og havde ligeledes fem måneder tilbage i fængslet. Inden Per blev sat i fængslet, fik han den største sviner af Lone: ”Hvad fanden har du gang i, din store idiot. Nu skal jeg snart føde, og så kan du ikke engang tage en skid ansvar. Jeg hader dig kraftedme”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar