Analyse til narrativ fortælling
Relationer er alt afgørende for arbejdet med udsatte unge og voksne. Uden relationer ville det aldrig kunne fungerer. Kent benytter sig af subjekt -subjekt relationer[1], hvor han taler med brugeren og hører dem som subjekter. Dette er et klassisk eksempel på hvordan man kan bruge [2]afgrænsende pædagogik. Under A til A tiden, ses bruger og pædagog begge to som individer. I fortællingen ses der flere eksempler på subjekt - subjekt relationer. Relationen er også afgørende for at opbygge en tillid mellem bruger og pædagog. Dette er afgørende for at brugeren i dette tilfælde Per, åbner sig op og for at Kent kan begynde arbejdet med at inkludere ham i samfundet.
[3]I vores historie er Per allerede ved at være i motivationsfasen. Han mangler dog værktøjerne til at komme derover. Når tilliden er oprettet kan Kent begynde at arbejde med anerkendelsesfasen. Anerkendelsesfasen går begge veje ikke kun for Per, men også for Kent. Først og fremmest bliver Per nød til at anerkende sit stofmisbrug. Han befinder sig i forvejen i ”Jeg burde fasen”. Derfor hjælper Kent ham med ”Jeg overvejer fasen”, hvor han stiller en række muligheder op foran Per. Det er her Per skal tage stilling til, hvad han vil ud fra den metode at fordele og ulemper bliver analyseret og stillet op af Per i samarbejde med Kent.
Den næste fase Per kommer til, er ”det vil jeg fasen”, hvor Per har fået motivation nok til, at anerkende problemet. Pers overvejende motivation kommer selvfølgelig også fra det faktum at han skal være far. Den næste og sidste fase er ”handle fasen” hvor Kents job er at hjælpe Per til at handle fysisk – i dette tilfælde f.eks. at tage med på misbrugscenteret. Rent fysisk flyttes Per og inkluderes[4] i samfundet.
Kent bliver også nød til at anerkende at han som pædagog har sine begrænsninger. Det kræver en selvindsigt og at man kan afgrænse sig selv. Kent kan godt hjælpe Per med at anerkende sine problemer og hjælpe ham med de umiddelbare daglige opgaver. Men når det kommer til selve misbruget er det vigtigt at Per kommer i professionelle hænder.
[5]Derudover skal en professionel pædagog som Kent kunne tage stilling til hvordan han agerer i de forskellige sfærer. Kent bliver nød til følelsesmæssigt at engagere sig for at kunne komme helt ind til Per og få ham til at lukke sig op. Men det er fin balancegang man må ikke blive for privat i den intimes sfære. Med hensyn til den retslige sfære skal Kent tage stilling til den lovgivning, der eksisterer på hans arbejdsområde. Her er det især vigtigt at han er opmærksom på serviceloven[6] og på de rettigheder som Per har i forbindelse med arbejdsprocessen.
Sidst men ikke mindst er der den sociale sfære. Her er det vigtigt at Kent anerkender de følelser, som Per har i forhold til sit misbrug og fremtid. Dette også selvom at han skulle være uenig i de tanker Per har. Til gengæld er det vigtigt for Kent at han tager dyb afstand fra eventuelle handlinger fra Pers side. Som ikke skulle stemme overens med de forventninger Kent har til Per. Det ser vi til sidst i teksten, hvor Kent udtrykker skuffelse over at Per har begået indbrud.
[8]I børns udvikling er den første tid lige efter fødslen af afgørende betydning for barnets opvækst. Netop derfor er det rigtigt skidt for Per at han sidder i fængsel, når hans datter bliver født. Per vil fra start af, opleve at han kommer til at skulle kæmpe for at blive den[9]signifikante person i sin datters liv.
[8]I børns udvikling er den første tid lige efter fødslen af afgørende betydning for barnets opvækst. Netop derfor er det rigtigt skidt for Per at han sidder i fængsel, når hans datter bliver født. Per vil fra start af, opleve at han kommer til at skulle kæmpe for at blive den[9]signifikante person i sin datters liv.
Analyse af arbejdsforhold:
Kent har meget alene arbejde, da han tager alene ud i feltet og arbejder. Han står alene med borgeren og dermed al ansvaret (dog er borgeren myndig!). Her kan et problem også være at ringe støtte, da han arbejder meget alene – dog har han enkelte kollegaer at dele erfaringer med.
Han har meget høje arbejdskrav, da målet med hans arbejde er at skabe mening for hvert enkelt individ der henvender sig til Bostøtten[7].
Det kan i visse tilfælde være svært at sætte grænse for denne type arbejde – hvor meget skal man involvere sig?
I den narrative fortælling benytter Kent sig af fælgende to konflikthåndteringer:
- Går til problemets årsag og kerne - direkte
- Har positiv holdning - direkte
Kent håndterer Pers misbrug/problemer ved at tale direkte med Per om problemer – altså, at gå direkte til problemets årsag og kerne.
Kent accepterer Pers problemer, hvilket han også prøver at afhjælpe ved at forholde sig positiv – altså, at have en positiv indstilling.
Hermed kan konkluderes at Kent er meget direkte i forsøget på at hjælpe Per med problemerne.
Kent har meget alene arbejde, da han tager alene ud i feltet og arbejder. Han står alene med borgeren og dermed al ansvaret (dog er borgeren myndig!). Her kan et problem også være at ringe støtte, da han arbejder meget alene – dog har han enkelte kollegaer at dele erfaringer med.
Han har meget høje arbejdskrav, da målet med hans arbejde er at skabe mening for hvert enkelt individ der henvender sig til Bostøtten[7].
Det kan i visse tilfælde være svært at sætte grænse for denne type arbejde – hvor meget skal man involvere sig?
I den narrative fortælling benytter Kent sig af fælgende to konflikthåndteringer:
- Går til problemets årsag og kerne - direkte
- Har positiv holdning - direkte
Kent håndterer Pers misbrug/problemer ved at tale direkte med Per om problemer – altså, at gå direkte til problemets årsag og kerne.
Kent accepterer Pers problemer, hvilket han også prøver at afhjælpe ved at forholde sig positiv – altså, at have en positiv indstilling.
Hermed kan konkluderes at Kent er meget direkte i forsøget på at hjælpe Per med problemerne.
Socialisering, negativ arv og signifikante andre[10]
Grunden til at Per i historien har brug for Kent er fordi han ikke passer ind i de normer og værdier vi har i det danske samfund. Det er ikke accepteret i det danske samfund at tage stoffer fordi det ikke er lovligt. Men også det at Per ikke har et arbejde og ikke kan finde ud af at rydde op i hans lejlighed er set ned på. En grund til dette kunne være den primære socialisering. Pers forældre altså Pers signifikante har stor betydning i Pers liv. Den verden Per får vist igennem sine forældre er deres oplevelser af egen placering og rolle i samfundet og samtidig deres oplevelsen af barnets rolle og placering. Pers forældre har ikke været gode signifikante for Per. Forældrene er begge alkoholikere og har derfor ikke været de bedste forbilleder for Per igennem han opvækst. Derfor har Per måske haft svært ved at socialisere sig med folk fra højere samfundslag fordi det ikke er det miljø han er opvokset i. Det er det man kalder en negativ social arv. Det kan være meget svært at bryde de gamle mønstre fordi det er det han altid er vokset op med. Det er der Kent kommer ind i billedet. Kent skal hjælpe Per med at nedbryde hans nuværende identitet og derefter skabe en ny. Det kaldes en resocialiseringsproces. Kent kan hjælpe Per til at lave en ny identitet på to måder. Enten ved at nedbryde den nuværende identitet og søger at opbygge en ny ved komme i et det andet miljø eller ved en terapeutiske proces, hvor klienten identificerer sig med terapeuten og opbygger en ny forståelse af virkeligheden. I Pers tilfælde ville det være optimalt at prøve at fjerne ham fra hans fra hans gamle miljø fordi hans mål er at danne et nyt liv sammen med Lone. Nogle af de måder Kent kan hjælpe Per med at danne en ny identitet er ved at hjælpe ham ud af stofmisbruget, rydde op i han lejlighed, hjælpe til med at danne et nyt socialt netværk for Per og måske hjælpe Per i gang med uddannelse eller arbejde. Alle disse ting ville være med til at give Per en ny tilværelse og danne et liv for Per i nye rammer.
Omsorg kontra magt[11]
Måden hvorpå Kent i vores fortælling yder omsorg over for Per er blandt andet:
· Kent hjælper Per med hans misbrug, ved at være bindeled mellem Per og rusmiddelcenter.
· Kent viser Per, at han er til rådighed for Per, når Per har brug for det.
· Kent tager udgangspunkt i Pers behov, og hjælper Per med hans misbrug.
· Kent lever sig ind i, og forstår Pers misbrug og hverdag. Dette gør det også nemmere for Kent at skabe et tillidsforhold
· Kent er opmærksom på Pers behov, han lytter, tolker og handler derudfra.
Den omsorg, som Per oplever fra Kents side af, kommer til udtryk gennem:
· Kent skaber tryghed for Per
· Kent er åben og lyttende
· Kent har forståelse for Pers situation
· Kent møder sit medmenneske (Per), der hvor han er
· Kent er imødekommende over for Per
Omsorgen giver sig derudover til udtryk på følgende måder:
· Handletrang (Kents hjælp til Per)
· Solidarisk kærlighed
· Udholdenhed (Kent giver sig god tid og er tålmodig over for Per, når han skal stoppe sit misbrug)
Kent vil Per det bedste, og gennem hans arbejde som socialpædagog, er hans opgave at hjælpe Per på bedst mulig måde. Kent arbejder med relationspædagogik, hvor relationen og kommunikationen er det vigtigste. ”Nøglen til forandring er ikke pædagogen som sådan, men de processer der ligger i relationen og dens dialoger”[12]
Omsorgen bliver udfoldet med retning mod, at Per vil trappe ned på sit misbrug og herved få mere overskud i sin hverdag, så han kan skabe mening med tilværelsen. Derudover er den omsorg der gives, en psykisk omsorg, der gives gennem samtaler og nærvær.
Omsorgen er rettet mod det organisatoriske, der handler om arbejdsgange og rutiner (at hjælpe Per med sit misbrug, at hjælpe ham med at få bedre overskud og hjælpe ham med orden i hjemmet). Kent forsøger gennem sit arbejde, at skabe positive vaner og rutiner hos Per.
Denne åbne og anerkendende tilgang, som Kent har ved møderne med Per, hvor Pers egne ord og hensigter med sit liv tages alvorligt, er i sig selv en måde at udtrykke håb på.[13]
Kent benytter sig af en løsningsfokuseret tilgang til Pers problemer, hvor relationen og kommunikationen er de vigtigste. ”Kernen i den løsningsfokuserede tilgang er, at problemer kan løses, hvis blot der kan findes en produktiv måde at tale om dem på. Den løsningsfokuserede samtaleform er selvfølgelig ikke snak i almindelig betydning, men en særlig professionel måde at samtale på, hvor det at stille spørgsmål inden for ”klientens” referencerammer er det afgørende”.
Til at slutte af med, kan vi konkludere, at den omsorg der ydes fra Kent til Per, er en kombination af udviklings- og opdragelsesomsorg.[14] Kent stiller samtalebefordrende spørgsmål, hvilket også er en del af udviklingsomsorgen. Herunder hjælper Kent, Per med at udvikle sig socialt, og på en måde motorisk (da Pers vaner skal lægges fuldstændigt om). Opdragelsesomsorgen bliver givet gennem, at Per lærer at tilpasse sig nye normer og værdier
Omsorgssvigt
Per er blevet svigtet af sine forældre gennem hele sin barndom. Hans forældre var alkoholikere, og tog sig derfor ikke tid til, at give Per omsorg og kærlighed. Dette har haft en negativ påvirkning på hele Pers liv. Det var for det første det, der gjorde, at Per kom ud i dette misbrug, og denne omsorgssvigt, har så vist sig, at være grundlaget for hele Pers liv. Så man kan sige, at der i den grad, har været tale om negativ arv.
[1] Schibbye
[2] Schibbye relationer i teori og praksis side 83
[3] Fra interview
[4] Relationer i teori og praksis side 64 og 65
[5] Honneths anerkendelsesteori side 62 i ”Relationer i teori og praksis”
[9] Individ, institution og samfund side 80
[10] Mørch, Susanne Idun, Individ institution og samfund, s. 80ff
[11] Kermenoglou, Bente H, & Sørensen, Ditte (2000): Omsorg og magt – i det professionelle arbejde med mennesker, der har brug for særlig støtte. Dafolo Forlag, side 69ff
[12] Tom Ritchie, Relationer i teori og praksis, s. 233 (Kommunikation)
[13] Pædagoguddannelsen på tværs. S 77.
[14] Nygreen, Professionel omsorg, s 60
Ingen kommentarer:
Send en kommentar